Dokumentation af de pædagogiske læreplaner

Vi bruger dagligt vores info tavle til små praksisfortællinger fra dagens aktiviteter. Vi er i dialog med forældrene om dagens oplevelser og aktiviteter. Både i vuggestuen og børnehaven bruger vi barnets mappe til billeder/de produkter, som barnet fremstiller i løbet af sin tid i HulaHop. Børnehave mappen bruges også til at følge barnets tegneudvikling.

Børnene får mappen med sig, når de stopper i HulaHop.

 

Evaluering af de pædagogiske læreplaner

Vi sikrer os løbende, at det enkelte barn kommer igennem alle 6 læreplanstemaer i deres vuggestue- samt børnehavetid i HulaHop.

Når vi i Legehuset HulaHop tager fat på en ny periode med et nyt læreplanstema, udarbejdes der i fællesskab en SMTTE-model på p-mødet, hvor vi bl.a. præciserer temaet og deler det op mellem vuggestue og børnehave. Dette bliver efterfølgende sendt ud på mail til forældrene, hængt op på opslagstavlen, og personalet evaluerer på det efterfølgende p-møde. Vi kører et tema i ca. 2 måneder, og temaet er fælles for hele huset.

 

Krop, sanser og bevægelse – læs også: krop og bevægelse

Baggrund Mål Handleplan Successkriterier
Børn transporteres meget i bil i dag og sidder i mange timer foran fjernsyn, Ipads og computere. At børnene får brugt deres krop gennem hele dagen. Vi anvender de 18 grundbevægelser i vores hverdag, og er opmærksomme på det enkeltes barns motorik og bevægelsesglæde. Vi oplever, at børnene starter dagen med ro, og genmmem dagen får brugt kroppen med bevægelse aktiviteter, høj puls, og finde ro efterfølgende. Vi oplever, at de er i ro med sig selv og har plads til, samt har ro til fordybelse.
Børn med nedsat eller mangelfuld kropsbevidsthed. At børnene via bevægelse får kendskab til egen krop. At børnene får glæde ved egen krop. Bevægelsesaktiviteter: Vi sætter ord på vores kroppe og handlinger. Det er vigtigt at alle er med, med hver deres forudsætninger og fra lille til stor. Glæden prioriteres. Via glæden ved at bevæge sig, succesoplevelser og italesættelse, tilegner børnene en forståelse af egen krop og selvværd.
Børn lærer via kroppen. Børns evne til at lære forbedres. At skabe rammer for at børnene kan tilegne sig erfaringer og kompetencer gennem det at bruge kroppen. At børnene får en hverdag med stor glæde ved bevægelse, da bevægelse rent fysiologisk er med til at modne krop og hjerne. Mulighed for bevægelse på legepladsen samt i huset.Igangsættende voksne der skaber lege og bevægelsesaktiviteter, og sammen med børnene italesætter handlingerne. Børnene modner sig gennem bevægelse både udviklingsmæssigt samt fysiologisk. At vi opnår en ro og parathed i børnegruppen. At børnene hviler i sig selv nok til at kunne rumme og forstå hinanden. At børnene udviser roen til at kunne lytte på andre og kunne vente på tur. Børnene drager erfaringer af egne handlinger og ord.
Man har ikke de samme muligheder derhjemme til at udvikle de kropslige færdigheder. At skabe rum og muligheder i forhold til udvikling af barnets motoriske færdigheder. Vores multirum udvikles med henblik på kropslige aktiviteter og hvad behovene er udviklingsmæssigt. Der er mulighed for forhindringsbaner, balance, kravle, op og under, hop, løb, gynge. Vi oplever at, børnene får udviklet kropslige færdigheder i forhold til at kunne mestre egen krop: hoppe, løbe, hinke, gade-drenge-løb, koldbøtter osv.
Med fokus på idræt og konkurrence elementet ønsker vi at børnene får kendskab til ”at tabe og vinde” på egen krop. At børnene drager erfaringer heraf til senere i livet. Holdlege, regellege og situationer hvor man ikke altid kan være først f. eks i køen til en forhindringsbane. Vi oplever at børnene er aktivt deltagende i de aktiviteter der er konkurrence målrettet. At børnene når en udvikling hvor de formår at tilsidesætte sig selv i forhold til fælleskabet. Holdlege, regellege og situationer hvor man ikke altid kan være først f. eks i køen til en forhindringsbane. Vi oplever at børnene er aktivt deltagende i de aktiviteter der er konkurrence målrettet. At børnene når en udvikling hvor de formår at tilsidesætte sig selv i forhold til fælleskabet.

Kultur, æstetik og fællesskab

Baggrund Mål Handleplan Successkriterier
”I Danmark er vi født” At vi som institution er med til at formidle dansk kultur i forhold til vores samvær og traditioner. Med et kulturelt fundament og kendskab til egen kultur, kunne differentiere mellem egen kultur og fremmed kultur. At skabe rum for kulturelle møder og blive beriget af andre kulturer samt religioner. Traditioner: Vi fejrer fastelavn, påske og jul samt italesætter og bidrager med viden derom. Vi deltager i gudstjenester i den lokale kirke. Gennem møde med andre kulturer, skabe dialog og rum til spørgsmål. Opsøge ny viden i de bøger vi læser. At børnene glæder sig til årets højdepunkter og traditioner. At der hersker en naturlig undren og lyst til at vide mere. At børnene møder verden nysgerrigt og rummeligt.
Børnene vil i løbet af deres liv stifte kendskab til mange forskellige kulturelle udtryksformer. At vi som institution ”bygger bro” til forskellige kulturelle udtryksformer: sport, musik, kunst, teater osv. Vi arbejder alsidigt med forskellige kulturelle udtryksformer: Vi er kreative i forbindelse med vores traditioner. Vi finder det væsentligt at kunne italesætte sig selv og at kunne udtrykke sig via sin kunnen bl. a. i det kreative. At der er materialer i børnehøjde. Læring gennem krop og bevægelse. Lære at der findes fælleskaber i alle kulturelle udtryksformer. Se børnene trives i de forskellige kulturelle udtryksformer, og ”turde være en del af en udtryksform” f.eks. til morgengymnastik og fastelavn. Se børnene have lyst til at deltage, eksperimentere og videreudvikle. Se børnene gå i gang, fordybe sig i processerne og bruge af de tilgængelige materialer.

Natur, udeliv og science – læs også: vand

Baggrund Mål Handleplan Successkriterier
Børn der med fordel udviklingsmæssigt, kan profitere af flere aktive timer i naturen og opnå et kendskab til naturen. At børnene opnår et kendskab til naturen. Vi går ture til parken, grusgraven, skoleskoven, fdf-huset hele året rundt. Vi løfter træstubbe og finder dyr, lytter efter fugle, genkender fugle, samler grene og blade, genkender forskellige træer. Vi går ud i alt slags vejr og får en fornemmelse af de vejrmæssige forandringer omkring os. Børnene får en viden om de forskellige årstider. Børnene får en viden og respekt for livet udenfor.
Børnenes kendskab til fødevarer stiftes i supermarkedet. Børnene får viden om hvor maden kommer fra. Fra jord til bord. Vi planter selv i vores højbede: har ærter og jordbær. Vi taler om hvor maden kommer fra og søger viden fra bøger (pølsen er lavet af ko osv). Vil inddrage de store børn i forskellige madlavningsprocesser. Børnene bliver beriget med viden om forskellige fødevarer og kan med egne ord fortælle om hvor maden kommer fra, og hvordan den dyrkes.
Børn der mangler viden om hvordan man passer godt på naturen. At børnene får et respektfuldt natur syn. Vi passer godt på selv de mindste dyr og erfarer at de mindste dyr er sarte ved blot en lille berøring. Vi respekterer deres liv og gøren og taler om at alt har nytte. Vi smider ikke vores affald i naturen og øger bevidstheden derom ved at samle op, hvad der ikke er vores. Vi ødelægger ikke planter med vilje. Børn der af sig selv er bevidste om affald i naturen og samler op. Børn der rydder op efter sig selv. Børn der glædes over at plante og se det gro. Børn der hjælper hinanden med at passe godt på både små dyr og planteliv.
Børn der mangler viden om, at naturen er en udfordrende legeplads Selvtillid og selvværd styrkes via udfordrende leg i naturen. Vi udfordrer os på stejle bakker, ruller og triller, balancerer på stubber, klatrer i træer, hopper og springer fra højder, tarzanbaner, svævebaner… Børn der får mod til at turde eller mod til at sige fra. Børn der prøver grænser af.
Børn der skal lære at naturen kan bruges kreativt. Vi åbner op for fantasien i naturen. Vi åbner op for sanserne i naturen: Lytter, smager, dufter, mærker… Naturen kan bruges til huler, rollelege og naturen har et væld af kreative materialer. Naturen kan smages på med frugt, bær og grønt. Vi går på opdagelse i naturen. Børn der kan mærke naturen: vådt og tørt, varmt og koldt. Børn der finder materialer i naturen der bliver en heks til Snkt Hans, grene der bliver til fastelavnsris, blade der sættes på tråd til kranse. Børn der finder en vandrestok og leger troldmand, en gren bliver til en skyder…
For mange børn er hverdagen blevet mere stillesiddende. I bil til og fra. Foran fjernsynet, computeren eller Ipad. Mere bevægelse i naturen. Vi prioriterer at være ude hver dag. Enten som en planlagt aktivitet eller som en del af middagsstunden. Udelivet skal være en glæde og de voksne skal inspirere OG gribe dét børnene interesserer sig for, og er med til at videreudvikle. Vi ser børn der glæder sig til at komme ud, og gør det ofte af sig selv: ytrer ønske om at komme ud.

Alsidig personlig udvikling

Baggrund Mål Handleplan Successkriterier
Børn i dag er ønskebørn og familiernes omdrejningspunkt. Vi oplever ofte at børn får ansvar der ikke passer til alder eller udvikling. Børn skal hvile godt i sig selv og føle sig trygge i forhold til krav og forventninger, og formåen. Børn skal have en god fornemmelse af sig selv. Vi sikrer børnene en god indkøring med primære kontaktpersoner. Kontaktpersonerne vil skabe sig kendskab til det enkelte barn, og der ud fra være til stede eller videreformidle viden omkring barnet. Denne viden skal danne basis for barnets færd og udvikling, således det sker i trygge rammer og i barnets individuelle tempo. Trygge børn der bevæger sig ud og omkring, går på opdagelse og tør prøve nyt. Børn der mærker efter og siger til og fra. Børn der giver udtryk for egne behov.
Størstedelen af børnene har brug for ro og forudsigelighed. Ro til at øve færdigheder mange gange inden de forsøger. Børnene skal opleve, at kunne bruge færdighederne i forhold til personlig og social udvikling. Børnene skal have mulighed for at udvikle sig personligt, og en følelse af, at opleve sig trygge i venskaber, og generelt i deres samvær med både børn og voksne. Vi skaber trygge rammer for børnene: I vuggestuen bliver barnet modtaget af en primær kontaktperson, som i det omfang det er muligt, vil være omkring barnet og være tryghedsskabende: Det vil være i leg på gulvet, det vil være ved måltidet, det vil være når barnet skal puttes og skiftes osv. I børnehaven vil barnet blive modtaget af 1 primær kontaktperson, og vil være omkring barnet og være særlig opmærksom på at lære barnet at kende: Det handler kort sagt om at få barnet integreret socialt og være en støtte og hjælp, og dermed være tryghedsskabende. Alle voksne i huset har et ansvar i forhold til det enkelte barn og deres individuelle behov og vi anvender en anerkendende tilgang til barnet. Børn der hviler godt i sig selv. Børn der med smil og pludren og de store børn med tale, skaber lege, eksperimenterer og tør bevæge sig rundt omkring, eksperimenterer. Børn der er tydlige omkring sig selv og børn der kan aflæse andre og respekterer andre børn og deres grænser. Børn der har en indre ro og kan fordybe og koncentrere sig.

Social udvikling

Baggrund Mål Handleplan Successkriterier
Børn der mangler empati. Børn der opnår en god forståelse af sig selv, og dermed også andre. Vi støtter og anerkender børnene i deres personlige udvikling. Vi sætter ord på handlinger, og med ord giver børnene handlemuligheder. Børnene skal kunne rumme sig selv for at kunne rumme andre/skal kunne forstå sig selv for at kunne forstå andre. Børnene skal have en accept af at man som menneske, rummer mange følelser, og vi skal som voksne møde dem anerkendende herpå ved at italesætte, hvad vi ser. Empatiske børn: Børn kan se og føle, når et andet barn er glad, sur eller ked af det. Børn ”der rækker hånden ud”, giver en krammer eller med ord giver udtryk for omsorg.
Børn der kan være tvivlende overfor egne færdigheder. Børn der føler deres eget værd og har selvtillid. Vi møder børnene på nærmeste udviklings-zone, altså dér hvor barnet er her og nu. Vi anerkender barnet og skaber rum til succesoplevelser, men får også sat ord på svage sider. Børn der opdager egne ressourcer og svage sider, og dermed udvikler egen-forståelse, eget-værd og selvtillid. Er dette på plads, vil vi opleve børn der kan hjælpe og støtte andre børn også. Børn der deltager og hviler trygt i sig selv.
Børns sociale relationer til andre børn, udvikles i dag, primært i daginstitutioner. Børn der lærer at etablere venskaber og kontakt til andre børn. Vi voksne er med til at skabe de fysiske rammer, med mulighed for ro og fordybelse i legen. Vi har et godt kendskab til de enkelte børn og deres personlige udvikling og formåen i deres tilgang. Vi er anerkendende og støttende, og med dialog er vi medskaber af gode omgangsformer. Børn skal først og fremmest have lov selv. Det er ikke de voksne der bestemmer hvem og hvor mange den gode leg, og det gode venskab kan rumme. Alle børn oplever et venskab og dét at være en del af et fællesskab/ et forpligtende fællesskab. Der er faste venskaber. Der er venskaber der rykker sig. Der er børn der siger til og fra. Der er børn med respekt for hinanden og som kan håndtere en afvisning. Der er børn der åbner op for nye og flere venner.

Kommunikation og sprog

Baggrund Mål Handleplan Successkriterier
Når sproget kommer sent kan det skabe problemer for personlig udvikling og social udvikling. Der vil typisk være konflikter omkring legetøj, og børn der gerne vil lege med andre, men evner ikke den sproglige tilgang, og vil typisk anvende en fysisk og ikke så rar tilgang. Det lille barn kan have behov det ikke kan give udtryk for, tørst f.eks. Børn der med ord kan være tydelige omkring sig selv, og egne behov og følelser. Vi sætter tidligt ind med særlig opmærksomhed omkring sproglig udvikling, allerede startende i vuggestuen. Vi anvender ”tegn til tale” som et understøttende redskab. Vi anvender dialogisk læsning, og er sammen med barnet sproglig nysgerrig. Vi har fokus på sproglig udvikling gennem leg og bevægelse. Vi sætter ord på, og beskriver ting og situationer vi oplever. Vi samarbejder tæt med familien, hvis der er brug for yderligere indsats. Det enkelte barn oplever færre konflikter i forhold til leg. Det enkelte barn kan med ord sætte ord på egne behov: f.eks tørstig. Det enkelte barn hviler i sig selv, i og med, at opnå en større forståelse af sig selv, og blive mødt relevant. Det enkelte barn vil trives og være i udvikling.
Vi har børnene i mange af deres vågne timer, og hvor nærværet og tilstedeværelsen af voksne, er af afgørende betydning, for deres sproglige udvikling. At børnene har nærværende og ”tilgængelige” voksne omkring sig. Vi vil altid bestræbe os på, så god en normering som muligt, i forhold til børnegruppens størrelse. Vi ved at øjenkontakt og tid er alt afgørende for sproglig udvikling.
Vi prioriterer og har særlig fokus på dialogisk læsning, samt læsning generelt.
Vi bliver mødt af børn der ved, at den voksne har tid. Vi ser børn der profiterer af nærvær og øjenkontakt. Børn der efterligner, prøver og samtaler.