Emne: ”Livet på landet”, periode 01-09 til 09.10 2020

Sammenhæng (baggrund/forudsætning)

  • Hvilket udgangspunkt har vi? Hvorfor vil vi arbejde med det?
  • Vores overvejsler ift. Den styrkede læreplan:
  • I legehuset HulaHop vil vi i den kommende periode have et emne om ”livet på landet”.
  • Vi vil gerne have øget fokus på børnenes bevidsthed om landmiljøet, hvor vi både favner de yngste og ældste i en sammenhæng, hvor de også for fællesskabsfølelse og medinddragelse.
  • I vores nærmiljø og som en del af Danmarks kultur er livet på landet alle i os. Og vi fornemmer børnene har en appetit for at vide mere. Mørke By inviterer til at være nysgerrig på dette-grundet landmiljøet, og årstiden inspirerer til snakken om emnet. Vi vil gerne skabe forståelse for livet på landet overfor børnene og give dem lyst til at vide mere. Allerede nu kender børnene hvilke dyr og maskiner og markernes muligheder, men vi vil gerne gå endnu mere i dybden. Fx: fra jord til bord, maskinernes betydning nu og hvad gjorde bondemanden før hen, hvad hedder fårets unger og hvorfor har vædderen en hård pande og horn, man skal så inden man kan høste! MM.
  • Herunder er vores overvejsler ifht. det pædagogiske grundlag.

Læring

  • Udvikling er i en dynamisk proces
  • Læring skal være meningsfuldt og udfordrende og skal tilpasses det enkelte barn
  • De voksne skal være nærværende, inspirerende og engagerende, vi er rollemodeller

Leg

  • Den frie leg er en væsentlig del af børnefællesskabet
  • Vi er opmærksomme på de børn som har brug for ekstra guidning
  • Vi er talerør i legen, er igangsættende og er støttende
  • Legen er medskabende for et rigt socialt børneliv, og til barnets personlige udvikling.

Børnefællesskaber

  • Barnet skal have en grundlæggende følelse af at være en del af børnefællesskabet
  • Personale (i samråd med forældre) er opmærksomme på at alle børn tilhører et eller flere børnefælleskaber
  • Vi skaber forebyggende relations arbejde

Pædagogisk læringsmiljø

  • Al læring er individuel og det sker i forskellige tempi.
  • Læringsmiljø er i konstant bevægelse
  • Personalet er aktive deltagere i interaktionen med børnene
  • Struktur er vores fundament til et sundt og trygt børneliv

Forældresamarbejde

  • Daglig ligeværdig dialog og gensidig troværdighed vægtes og samarbejdet er for barnets bedste.
  • Vi forventer at alle forældre bidrager til en positiv og ligeværdig dialog omkring barnet.
  • I Hulahop tilbydes der samtaler, forældremøder mm, og alle forældre kan orientere sig på tavlen.

Børn i udsatte positioner

  • Vi er opmærksomme og nysgerrige på det enkelte barn, i samarbejde med hele personalegruppen.
  • Plads til alle i fællesskabet
  • Vi tilpasser hverdagen til barnet

Sammenhænge til børnehaveklassen

  • Særlig inddeling af børnegruppen i børnehaven /skolegruppe
  • Ved skole parathed tager vi afsæt i de 7 kompetencer via den legende tilgang
  • I tæt dialog med forældrene støttes børnene i at blive skole parat

Barnesyn

  • Barnet har en værdi i sig selv
  • Følge barnets initiativ
  • Hverdagen skal give mening
  • Plads til forskellighed
  • Vi arbejder ud fra ZNU

Dannelse og børneperspektiv

  • Barnet skal føle sig set, hørt, mødt og forstået
  • Alle har ret til at lege
  • Børnene er aktive medspillere og Deres ejerskab i HulaHop prioriteres
  • Sociale relationer vægtes

Mål (ønsket tilstand)

  • Konkretisering af hvad vi vil nå, herunder om det er realistisk for hverdagen.
  • Hvad skal barnet/gruppen/opgaven have ud af det?
  • Vi ønsker alle børnene i Legehuset HulaHop for en fornemmelse af ”livet på landet” i større eller mindre grad. Alle aktiviteterne har for øje, hvor det enkelte barn er i dets udvikling, så der kan tages hensyn eller fyldes på.
  • Vi vil gerne alle børnene får kendskab til det nærmiljø til; maskiner, marker, jord til bord, dyr mm og at få vækket nysgerrigheden om livet på landet.
  • Ydermere vil vi gerne det samler børnene i et stort fællesskab på tværs af alder. I fællesskabsfølelsen kan vi hjælpe hinanden, præge hinanden, inspirere hinanden i vores fælles projekt.
  • Vi vil gerne se at alle børnene har en fornemmelse af at være med til at skabe rammerne og ejerskab for emnet via deres individuelle interesser og kompetencer, energi og lyst.

Inklusion (sikring at alle er med)

  • Hvorfor
  • Hvordan
  • Personalet tager højde for der er forskel på børnenes viden og personlige forskelligheder og at ikke alle børn er ens i deres forståelse og interesse – der skal være plads til alle.

Alle er med, de bliver mødt- der hvor de er, og fyldt på derefter. Vi arbejder alle ud fra zone for nærmeste udvikling. Alle børnene vil få den nødvendige hjælp, så der gerne opstår succes og positiv udvikling. Fællesskabsfølelsen skal være tydelig og givende for alle. Vi samarbejder og har bl.a. mange fællessange. Børnehaven inviterer vuggestuen ind, når det giver mening, til de aktiviteter som er mere for de ældre børn-vi vil se de ældre børn tage hånd om de yngste og se de yngste profitere ved denne håndsrækning.

Tegn (sanseindtryk)

  • Hvad skal vi holde øje med?
  • Hvad ser vi på vejen mod målet?
  • Nærmer vi os målet?
  • For at være sikker på dette fanger børnene og for at sikre børnene får noget positivt ud af emnet ser vi bl.a. på børnenes initiativer, både dem som er undervejs og dem som udspringer af emnet. Børnene skulle gerne give udtryk for det, de er blevet introduceret til, på deres egen måde. Nogle viser det med kroppen og andre kun ved blik og nogle sætter ord på. Vi skulle gerne se at børnene synger med eller og gør brug af sangene undervejs eller efterfølgende. Børnene skulle gerne vise glæde ved aktiviteterne samt bruge nye begreber de har fået kendskab til.
  • Børnene fortæller forældrene, hvad de har oplevet eller været en del af, og forældrene kan læse det på dagssedlen.

Tiltag (handlinger)

  • Hvad sætter vi i gang for at opnå målet?
  • Hvad skal være med til at skabe ændringer – planlagte initiativer?
  • Inddragelse af forældrene?
  • Hvordan sikrer vi at komme omkring alle læreplanstemaerne
  • Både børnehave og vuggestue vil arbejde med: fælles sange om bondegårde mm, dyr mm, derudover tage billeder af det de ser, opleve høns og andre dyr, se på bondegårde, halmballer, læse i bøger om emnet, pynte op med neg, se små videoer om fx mejetærskere mm.
  • Derudover vil:
  • BHV: hente korn, male korn som kan bruges i en bageopskrift, finde og smage brombær og æbler, karte uld og lave uld bolde, og lave flere kreative processer. En høstfest bliver slutningen på værket med sanglege.
  • VUG: grave kartoflerne op – rengøre dem og spise dem, kreative processer -male dyr, karte uld og lave uldbolde, finde æbler og brombær og cykle og gå på ture i området for at udforske bondemandens muligheder. Afslutte med æblegrød til alle.
  • Inddragelse af forældrene:
  • Måske de kan hjælpe med at finde korn og dyr som er i gåafstand. Læse på tavlen/sedlen hvad der har været på spil i løbet af dagen, så der kan samtales om det i hjemmene.
  • Vise interesse overfor emnet sammen med børnene, se på tingene som børnene har været en del af.
  • For at sikre de individuelle mål for hvert læreplanstema er implementeret i hverdagen/aktiviteterne, har vi sammenfattet det her

Kultur, æstetik og fællesskab

  • Alle børn har ret til at deltage i fællesskaber
  • Vi er opmærksom og italesætter forskellighed
  • Børnenes kreative processer giver æstetisk udtryk og personligt præg, og er med til at fremme ejerskab
  • Fantasien kan vækkes via udklædning, ansigtsmaling, teater mm
  • Traditioner bruges aktivt hele året

Alsidig, personlig udvikling

  • Vi er i øjenhøjde
  • Vi justerer os efter det enkelte barn
  • Vi skaber ligeværd og medindflydelse for barnet
  • Plads til alle
  • Barnet mødes positivt for at få et stærkt jeg-at blive robust

Social udvikling

  • En kompetence som er i konstant udvikling-barnet er aktiv medspiller
  • Vægter fællesskabsglæde ud fra det enkelte barns udgangspunkt
  • Legen er et væsentligt udgangspunkt for barnets sociale udvikling
  • Opmærksomhed på om alle har en relation/ven
  • Empati og barnets følelser italesættes i hverdagen-især de positive følelser. Man bliver det man hører

Kommunikation og sprog

  • Verbal og nonverbal kommunikations strategier bruges.
  • Kommunikation skaber virkelighed og forståelse for sig selv og hinanden.
  • Personalet anvender forskellige sproglige strategier.

Krop, sanser og bevægelse

  • Vi vægter bevægelsesglæde og motorisk leg
  • Kroppen og sanserne stimuleres dagligt ud fra de 18 grundbevægelser
  • De voksne er aktive medspillere og de er rollemodeller
  • Rummene er justerbare og forandres med børnenes kreative tiltag

Natur, udeliv og science

  • Vi følger årets gang
  • Vi er undersøgende og nysgerrige på udelivet og science sammen med børnene
  • Vi bruger lokalmiljøets muligheder og bringer gerne materialer med tilbage.
  • Vi er opmærksomme på hvordan vi behandler naturen

Evaluering (registrering/vurdering)

  • Der evalueres på hvert p-møde, er der noget som skal justeres samt refleksionerne undervejs
  • Hvor langt er vi nået – nåede vi hen til målet
  • Hvad lykkes
  • Har vi dokumentation (praksisfortællinger, foto, observationer, video, screeninger, relations skema, børneinterview, tegninger…)
  • Det har været et emne som har været succes fuldt, og et emne som har været let at gå til. Det har været et emne som er let tilgængeligt – da nærmiljøet inviterer til det. Vi har nået de tiltag som vi havde planlagt.
  • Pynt og billederne af bl.a. dyrene og maskinerne har været det samme i hele huset, det har vi set særligt giver mening for vug-at de ser det samme i bhv.
  • Forældrene har fortalt, at børnene fortæller meget om det i hjemmene.
  • Billederne fra turene har givet anledning til samtale mellem barn og personale, men også barn of forældre. Forældrene har lagt billeder ud på vennesiden for at vide at deres korn blev lavet til brød.
  • De udvalgte sange er sunget af børnene og sangene bliver sunget umotiveret af børnene på forskellige tidspunkter af dagen.
  • Børnene har leget bondegårdsdyr i folde mm.
  • Høstfesten i bhv: bål og æblegrød, ristede rugbrød med kanel, rystede smør, sanglege (med omskrivende hjemmelavede sange). Pigerne: halmkrans. Drengene: armbånd. Alle børnene fik uldboldene, blomst på pind mm hjem.
  • Høstfesten i vug: Tur til hønsene, sang sange og fik æblegrød med flødeskum og ristede havregryn. Børnene nød sammenhængen.